Børn under radaren

Alt for mange af børn af forældre med psykisk sygdom går under radaren og får ikke den hjælp, de har brug for. Det er en særligt sårbar gruppe, som er i markant øget risiko for at mistrives og for at få et svært voksenliv. Derfor skal de opspores og tilbydes støtte.

I hver episode inviterer Rasmus Thastum, senioranalytiker i Børns Vilkår, en række eksperter i studiet, og vi hører undervejs fra Sofie, der er vokset op med en mor med psykisk sygdom.

Podcasten er udgivet af Børns Vilkår i samarbejde med Ole Kirk’s Fond og er produceret af Genlyd Podcast. 

Listen on:

  • Apple Podcasts
  • Podbean App
  • Spotify

Episodes

3 Hvilke indsatser virker?

Thursday May 28, 2026

Thursday May 28, 2026

Alt for mange børn af forældre med psykisk sygdom går under radaren og får ikke den hjælp, de har brug for. Men vi ved, at der findes indsatser, som både kan hjælpe børnene her og nu – og som kan være med til at forebygge, at de selv udvikler en psykisk sygdom senere i livet. Denne episode ser på, hvilke indsatser der virker, og hvordan man kan stable et tilbud på benene.  
I studiet er Jan Sandberg, der er daglig leder for Center for Pårørende i psykiatrien i Region Nordjylland og Tina Mastrup, som er psykoterapeut med mange års erfaring med børn som pårørende, bl.a. fra Psykiatrifonden.

Thursday May 28, 2026

Hvorfor er der så mange børn af forældre med psykisk sygdom, der går alene med deres følelser og tanker? Hvorfor er det kun tre ud ti, der får hjælp? Hvorfor er der så få, der inddrages, når deres forældre modtager behandling i psykiatrien? Det dykker vi ned i, og vi taler om, hvad man som fagperson kan gøre for at flere opspores og får den hjælp, de har brug for.
I studiet er Jan Sandberg, der er daglig leder for Center for Pårørende i psykiatrien i Region Nordjylland og Tina Mastrup, som er psykoterapeut med mange års erfaring med børn som pårørende, bl.a. fra Psykiatrifonden.

Thursday May 28, 2026

Vi zoomer ind på nogle af de konsekvenser, det kan have for børn, når mor eller far har en psykisk sygdom. Og vi får konkrete råd til, hvad man som fagperson skal være opmærksom på for at opdage eventuel mistrivsel.
I studiet er Anne Thorup, som er overlæge ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden og klinisk professor ved Københavns Universitet og Julie Bek fra Børns Vilkår, som er psykolog og specialist i klinisk børnepsykologi.

Copyright 2026 All rights reserved.

Podcast Powered By Podbean

Version: 20241125